Go to home page
Go to english version



Malekurser (Olie/Akryl)

Malekurserne er delt op i fire dele: et grundkursus, der handler om alle de grundlæggende teknikker og 3 kurser, der hver især tager sig af specielle emner, men naturligvis også udbygger de dele, der er gennemgået på grundkurset. Hvert af de beskrevne kurser vil have en varighed på to dage, der normalt vil være i forlængelse af hinanden i en weekend.

Har man lyst til kun at tage halvdelen af et af kurserne (eksempelvis kun lørdag) er dette også muligt. Man må da naturligvis vente til resten dukker op på et senere tidspunkt, hvis man skal have det.


Grundkursus

Tidspunkt: Se dato i kursuslisten.
Weekenddage fra kl. 10.00 til 17.30

Grundkurset tager udgangspunkt i de helt fundamentale maleteknikker. Det er kurset for den uøvede, eller meget lidt øvede. Vi vil udover farvelære og blanding af farver arbejde indgående med at lære materialets egenskaber at kende. Følgende emner bliver gennemgået med masser af øvelser:
  • materialer
  • værktøj
  • maleteknik
  • form/figur
  • lys/skygge
  • perspektiv
  • komposition

Kursuspris: 750 kr. pr. dag. 1400 kr. for en hel weekend (Pris er incl. materialer)



Malekursus 1

Tidspunkt: Se dato i kursuslisten.
Weekenddage fra kl. 10.00 til 17.30

Dette kursus er for den lidt øvede til det noget mere øvede. Forudsætningen er Grundkurset eller tilsvarende. På dette kursus arbejder vi konkret med billedkomposition, maletekniker, farveblandinger og konkret opmaling af billede. Vi vil tage udgangspunkt i landskab og/eller opstilling ( stilleben).

Kursuspris: 750 kr. pr. dag. 1400 kr. for en hel weekend (Pris er incl. materialer)



Malekursus 2

Tidspunkt: Se dato i kursuslisten.
Weekenddage fra kl. 10.00 til 17.30

Det er kurset for den mere øvede. Forudsætning: Grundkursus og Malekursus 1 eller et til-svarende fundament. På dette kursus arbejder vi med landskaber og mennesket. Mal f.eks dit eget hus eller et familiemedlem fra foto.

Kursuspris: 750 kr. pr. dag. 1400 kr. for en hel weekend (Pris er incl. materialer)



Malekursus 3

Tidspunkt: Se dato i kursuslisten.
Weekenddage fra kl. 10.00 til 17.30

Det er kurset for øvede. Forudsætning: Malekursus 1 og 2 eller et tilsvarende fundament. På dette kursus arbejder vi med mere specielle detaljer fra arbejdet med landskaber og stilleben. Vi kigger på specielle emner som f.eks vand, glas, metal og spejlinger. Vi kigger på de muligheder, der pludselig kan gøre billedet mere levende.


Kursuspris: 750 kr. pr. dag. 1400 kr. for en hel weekend (Pris er incl. materialer)



Generelt om weekendkurserne

Alle kurser afholdes i vort galleri på adressen Hovedgaden 68; 8670 Låsby

Der indlægges frokostpause efter behov af ca. 45 minutters varighed. Urtete og vand til fri afbenyttelse på stedet. Kaffe kan laves. Minimum antal deltagere 4 og maximum 8. Maximumsantallet er af hensyn til den personlige vejledning, der gives undervejs.

Tilmelding senest torsdagen før kurset.

Tilmeld dig HER

NB. Der tages forbehold for tidspunkterne, da aflyste kurser kan betyde, at andre kurser ikke kan realiseres. Hold derfor øje med hjemmesiden her eller Galleri Geminis hjemmeside: www.gallerigemini.dk