Erik Morsing

 
 

Projektbeskrivelse

Præsentation af bogforside til bogen/hæftet Den Lille Kvikke

 

Bioterapeut, underviser og forfatter Annie Bejart havde samlet en hel masse opskrifter på mad uden hvedemel, mælkeprodukter og sukker. En spændende samling opskrifter, der henvender sig til alle, der har en travl hverdag, men alligevel gerne vil leve sundt. Disse opskrifter ville hun derfor gerne udgive på bog/hæfte og gav mig opgaven med at lave en forside til samlingen. Hun kom selv med den ide, at nogle af ingredienserne, råvarerne skulle samle sig i en tåge og blive til det færdige produkt. Lidt trylleri, ligesom Alladins Lampe.

I dette tilfælde besluttede vi at det skulle være lidt festligt og lave en sund lagkage.

Jeg besluttede, at jeg ville lave billedet i pastel. Disse farver er kraftige og flygtige på en gang. Der er også mulighed for at gnide dem ud, hvilket er godt til "tågetrylleri". Jeg fandt skåle, kander og en masse ingredienser frem, satte dem op og begyndte på billedet(stilleben). Lagkagen blev sat på, og trylletågen blev lavet ved at gnide farverne ud over det ru papir.



Den Lille Kvikke - Pastel

Tegningen blev scannet ind på computeren og forside og bagside blev sat op med tekst. Jeg havde sjusket med teksten på maleriet, hvorfor jeg redigerede lidt i maleriet og satte en pænere tekst på. Den færdige bogforside ses herunder. Bogen udkom i november 2003.



Bogforside

Besøg Annie Bejarts hjemmeside: http://www.huana.dk/, hvor bogen kan bestilles.